3b-ord lydanalyse lydrette ord skrivning læsning

I dette opgavehæfte arbejdes der videre med ord på tre bogstaver. Eleverne har tidligere arbejdet med forlyde, fonemanalyse og lydsyntese i korte ord på to bogstaver, og nu skal de genanvende og videreudvikle denne viden i arbejdet med lidt længere ord, der stiller større krav til både lydbevidsthed og arbejdshukommelse. Opgaverne fokuserer på både lydanalyse og lydsyntese, og elever ne øver sig i at høre, udskille og placere forlyd, indlyd og udlyd korrekt i ordets struktur. Materialet er en del af Kluddermors Lydkursus, som er udviklet med henblik på at styrke elevernes funktionelle bogstavkendskab. Lydkurset består af i alt 12 hæfter, hvor eleverne arbejder med rimord, sammensatte ord, stavelser, bogstavlyde, rimanalogi, forlyde, lydsyntese, ord på to-tre bogstaver og fonemmanipulation gennem kreative tegne- skrive- klippe- og limeaktiviteter. Serien Kluddermors Lydkursus består af følgende: • Lydkursus I Rim • Lydkursus II Sammensatte ord • Lydkursus III Stavelser • Lydkursus IV Vokaler • Lydkursus V Konsonanter • Lydkursus VI Rimanalogi • Lydkursus VII Forlyde • Lydkursus VIII Ord på to bogstaver del 1 • Lydkursus IX Ord på to bogstaver del 2 • Lydkursus X Ord på tre bogstaver del 1 • Lydkursus XI Ord på tre bogstaver del 2 • Lydkursus XII Ord på tre bogstaver del 3 Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.