2b-ord lydanalyse lydsyntese lydrette ord skrivning

I dette opgavehæfte arbejdes der med ord på to bogstaver. Når eleverne hører lydene /k/ – /o/ og forstår, at de tilsammen bliver til ordet ko, anvender de lydsyntese. Hvert fonems særlige rolle i synteseprocessen tydeliggøres, og det er netop på disse læsetrin – trin 15 - 18 i Læseslangen – at mange elever oplever, at de "knækker læsekoden". De opdager, hvordan bogstavlyde kan sammensættes til rigtige ord, og det giver både motivation og læseglæde. Materialet er en del af Kluddermors Lydkursus, som er udviklet med henblik på at styrke elevernes funktionelle bogstavkendskab. Lydkurset består af i alt 12 hæfter, hvor eleverne arbejder med rimord, sammensatte ord, stavelser, bogstavlyde, rimanalogi, forlyde, lydsyntese, ord på to-tre bogstaver og fonemmanipulation gennem kreative tegne- skrive- klippe- og limeaktiviteter. Serien Kluddermors Lydkursus består af følgende: • Lydkursus I Rim • Lydkursus II Sammensatte ord • Lydkursus III Stavelser • Lydkursus IV Vokaler • Lydkursus V Konsonanter • Lydkursus VI Rimanalogi • Lydkursus VII Forlyde • Lydkursus VIII Ord på to bogstaver del 1 • Lydkursus IX Ord på to bogstaver del 2 • Lydkursus X Ord på tre bogstaver del 1 • Lydkursus XI Ord på tre bogstaver del 2 • Lydkursus XII Ord på tre bogstaver del 3 Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.